Gå til hoved-indhold

Mariager Rundt - Vandrerute (11 km)

Adress

Ny Havnevej
9550 Mariagerfjord
Afstand: 9,10 Km

Kontakt


Telefon: 97 11 36 24
Ta' på vandreferie i Mariager. Her er to skønne vandreruter, der tager jer forbi naturrige områder kombineret med historiske seværdigheder. 

I kan vælge at gå denne rute "Mariager Rundt", der som navnet lyder, tager jer rundt om byen, men også ind i de gamle smukke gader. Ruten er på ca. 11 km.

I kan også nøjes med den korte rute, der er på ca. 5 km. Den korte rute, kan I læse mere om her

 

Mariager Vandrerute - 11 km

Hvor I starter, er helt op til jer. Vandreruten går i loop, så I slutter der hvor I startede turen. 

Ruten tager jer forbi forhistoriske steder, hvor I både kommer ind i Mariagers idylliske bymidte med brostensbelagte gader og bindingsværkshuse, samt ud i naturen gennem bl.a. Vesterskov, Munkholm Anlægget, Alstrup Krat og op til Hohøj - Skandinaviens største bronzealderhøj

 

En vandrerute med historie, kultur og natur i højsædet

Hvis I starter på Mariager Havn kan I fortsætte ud langs kysten mod Færgehagen - som i øvrigt er et oplagt sted, at tage en dukkert i de varme sommermåneder. Herfra går turen videre langs Vesterskov, hvor en lille afstikker op til Sukkertoppen (over veteranjernbaneskinnerne - vær dog opmærksom på kørende tog), hvorfra I kan nyde en fantastisk udsigt ud over Mariager Fjord. 

Gennem Vesterskov går turen op ad Asserdal mod Himmelkol og derefter rammer I Rosenhaven, hvor 400 forskellige rosensorter fordelt på ca. 800 er at finde. Nyd både synet og ikke mindst duften af de mange smukke roser, inden I bevæger jer videre ind i Munkholm Anlægget. I Munkholm Anlægget kan I nyde naturen, søerne, springvand og en fin lille pavillon og Eremithytten. Området gemmer på en masse historie fra en svunden tid. Alt dette kan I læse mere om her!

Noget andet Munkholm Anlægget gemmer på er en kærkommen trold, der dog ikke er så nem at finde. Mon I kan finde ham? Det er en trolden Ivan Evigvår skabt af Kunstner Thomas Dambo.

Pssst... Han bor tæt på et lille hvidt bindingsværkshus med en rød dør og stråtækttag. Se om I kan finde ham via troldekortet her!

Fra Munkholm Anlægget går turen videre op til Hohøj - Skandinaviens største bronzealderhøj.

 

Alstrup Krat og Oksendalen 

Fra Hohøj bevæger I jer ind i skoven og over til Alstrup Krat. Her kan I opleve en larmende stilhed, hvor mossen dækker skovbunden og majestætiske nåletræer skyder højt op i himlen. Prøv at stå stille engang og lyt, når I kommer ind i skoven. Der er helt stille. Kig så op og se hvordan nåletræerne vejrer i vinden. Det er en særpræget naturoplevelse. 

Alstrup Krat fortsætter over i det der hedder Oskendalen - et område der er dannet under istiden, som følge af erosionen fra smeltevandet. 

Oksendalen har fået sit navn, fordi bønderne der boede oppe ved Hohøj i både bronze og jernalderen, drog deres kreaturer ned gennem denne dal til engene ved fjorden. Når du står i den flotte dal mellem de høje træer, kan du prøve at forestille dig fordumstiden hvor en lille dreng/pige drev køerne ned gennem dalen en forårs morgen, mens solen stod op over fjorden.

Efter turen gennem Oksendalen ender I ude på Fjordgade, hvor I kan se Danmarks smukkeste fjord Mariager Fjord ovre på den anden side af vejen. Tag evt. en afstikker over til den nyanlagte Mariager Strand og dyp tæerne i den smukke fjord. 

I er nu ved at være ved vejs ende, men inden da, går turen igennem Østergade, der med sine fine bindingsværkshuse med mange smukke døre og stokroser langs husmurene, er et syn værd.

 

Alternativ rutestart

I kan også vælge at starte ved Hohøj og finde information om området I begiver jer ud på, i det lille nærtliggende røde hus tæt på bronzealderhøjen. Så er I godt klædt på til en tur i historiens fodspor.



<< Gå tilbage
Opdateret af:
Destination Himmerland  | info@destinationhimmerland.dk
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland
Fotograf: Destination Himmerland