Frydensbjergruten - Rundtur i Mariager (3 km)
Adress
9550 Mariagerfjord
Afstand: 7,71 Km
Kontakt
Frydensbjergruten er en smuk gåtur på ca. 40 min., som tager dig forbi skov og kyst såvel som den gamle veteranjernbane mellem Mariager og Handest, der med sine 17 km er Danmarks længste af sin slags.
Ruten har fået sit navn efter Frydensbjerghøjen, som er en gravhøj, der kan dateres tilbage til bronzealderen (år 1.700-500 f.kr.).
Ved højen vokser et væld af hjemhørende arter til gavn for biodiversiteten. Der er flere bænke langs ruten, hvor du er velkommen til at tage et lille hvil, dette er måske endda at foretrække efter et par stejle strækninger i det kuperede terræn.
Sæt dig ned og nyd den skønne natur - og hvis du er helt stille kan du være heldig at høre grønspætten eller sortspættens trommende slag på træstammerne.
Ruten er smuk i begge retninger, og du kommer forbi flere fine udsigtspunkter undervejs, herunder Sukkertoppen, hvor du har god udsigt udover Mariager Fjord.
Ruten går gennem kuperet terræn, og er ikke kørestolsvenlig.
OBS: Vær opmærksom på at der kører veterantog på baneskinnerne i sommerhalvåret - samt på flere dage resten af året. Det er derfor rigtig vigtigt, at du ser dig godt for inden du krydser skinnerne.
Frydensbjergruten er en af mange smukke ruter i området. Du kan se flere ruter her!
Parkering
Der kan parkeres på alle offentlige parkeringspladser fx på Mariager Havn, v. Rosenhaven eller på Egepladsen i centrum. Der henvises ikke til at man parkerer ved private indkørsler eller lign.
<< Gå tilbage
Destination Himmerland | info@destinationhimmerland.dk